|
15. december 2008

|
|
Sonu PUN - en pige fra Nepal
Sonu Pun c 1224 er en sød, lille pige med et godt helbred. Hun har ikke haft svært ved at vænne sig til sine nye omgivelser og befinder sig fint i børnebyens fællesskab.
Hun er blevet glad for sin børnebymor, som hun kan lide at hjælpe med de mindre daglige opgaver.
Sonu Pun er næsten altid i godt humør og elsker underholdning. Hun kan som de fleste andre små piger lide at lege med dukker. Sonu Pun opholder sig også gerne udendørs, hvor hun holder af at deltage i forskellige fælles aktiviteter.
Sonu Puns mor er omkommet ved en drukneulykke, hvor også hendes ældste bror mistede livet. Faderen er en fattig bonde, som nu pludselig stod alene med ansvaret for 3 små børn og for sin gamle mor.
Han forsøgte at klare byrden, men måtte til sidst erkende, at han ikke kunne klare opgaven, men havde brug for hjælp. Han tog kontalt med SOS, og Sonu Pun blev optaget i vores børneby Surkhet.
Hun har nu fået et harmonisk og blivende hjem. Hun vil komme i skole og få en uddannelse, hvilket vil være af stor vigtighed for hendes videre tilværelse.
|
|
|