Nyttige tips
Valuta
Valutaen i Danmark er danske kroner (DKK). Kun i få butikker kan der betales med kontante euro. Men der kan normalt betales med MasterCard eller VisaCard.
Omveklingskursen er ca. € 1 = DKK 7,40 (juli 2007)
Veksling kan ske på alle hoteller. Desuden kan der veksles i alle lufthavne samt ved Forex, der ligger på adressen FOREX Valutaveksling A/S. Ryesgade 28, 8000 Århus C.
Vejret i september
September er vejrmæssigt en spændende måned, der rummer alle muligheder mellem en skøn Indian Summer eller en begyndende efterårsrusk med regn.
Så hav praktisk og varmt tøj med samt gode sko.
Påklædning
Danskerne er normalt ret uformelle i påklædningen i dagligdagen, men trækker gerne i festtøjet, når lejligheden er der.
Åbningstider
Butikkerne har som hovedregel åbent hverdage fra 9.00/10.00 -17.30/18.00, fredag dog sædvanligvis åbent til 19.00, lørdag 9.30 til 14.00 og søndag lukket. Stormagasiner, butikscentre og supermarkeder har dog åbent noget længere.
Museer
Museerne har ofte åbent i hele weekenden, men til gengæld lukket om mandagen. Har du særlige ønsker, så giv os en mail og lad os undersøge mulighederne.
Århus Pas
Århus passet giver fri rejse med kollektiv trafik i Århus samt fri entre / rabat til en række museer i Århus. Koster 139 pr døgn og 169 for 2 døgn. Kan købes på hotellerne.
Golf
Såfremt du har interesse for at spille golf, beder vi om tilbagemeldinger om dette pr. mail. Venligst oplys alder og handicap.
Rygning
Det er ved lov forbudt at ryge på alle offentlige steder og arbejdspladser i Danmark - herunder også restauranter og cafeer.
Frimærker
Frimærker kan købes i alle kiosker, større supermarkeder, stormagasiner og posthuse.
Strøm
Danmark har 220V vekselstrøm.
|