KØB DEN LILLA SLØJFE ved Nyborg Soroptimistklub

Indkomne beløb udbetales ubeskåret til REDEN i København

Pr. 30. september 2009 er indsamlet kr. 1.900.000 

 

STOP HANDEL MED KVINDER!

Ved at købe den lilla sløjfe hjælper du ofrene for kvindehandel. Bær sløjfen - og vis at du tager afstand fra den vold som kvindehandel ofte medfører.

Unge kvinder - især fra østlandene - lokkes til Danmark med løfter om velbetalte jobs, men mange havner i prostitution og arbejder under slavelignende forhold.

De behersker ikke sproget og ved knap hvilket land, de er kommet til.

Sløjfen sælges af Soroptimist International. Vi har klubber i 125 lande, i Danmark er der 70 klubber.

Vi ønsker at skabe opmærksomhed om prostitution og om de menneskelige omkostninger, det medfører.

Vi hjælper kvinder, som er blevet ofre for menneskehandel - både her i landet og via projekter i kvindernes hjemlande.

Alle indsamlede midler udbetales ubeskåret til Reden International, København