El-cykel til Plejecentret 2009

Uddeling af julekurve i 2008

 

Lokale projekter

Koncert

Den 3. september 2009 organiserede vi sammen med Inner Wheel et koncert med Lars Hannibal og Chin Yi i Grindsted. Et initiativ, der foregik i lokalområdet sammen med en anden organisation, som indsamler til velgørenhed.

El-cykel

I 2008 fik Grindsted – Billund Soroptimistklub en ansøgning fra Fynsgades Plejecentrets venner. De havde brug for en el-cykel med plads til 2 personer, så en af plejecentrets venner eller personalet kunne tage en cykeltur med en af beboerne. Vi støttede projektet med 2.500,- kr. I alt skulle der samles ca. 50.000,- kr. ind, hvilket var nået i foråret, hvor cyklen belv købt. Den har allerede taget mange ture i sommervarmen i den første sommer den blev brugt i.

Hjælp til kræftsyg enlig mor

Vi har hjulpet en kræftsyg enlig mor ved jævnlige besøg, gaver og pengedonationer i perioden 2007-2009. Vi har bl.a. doneret et ophold på LEGOLAND-Village til hende og hendes to mindreårige børn.

Julekurve

I december 2008 forærede vi 4 familier en julekurv i adventstiden. Det drejede sig om enlige forsørgere eller flygtningefamilier.

Hjælp til afghansk kvinde

Siden 2003 har vi støttet en afghansk kvinde med at blive integreret i det danske samfund. Vi har hjulpet hende på praktisk vis med en cykel, en computer og med hendes eksamener.  Derudover har vi fungeret som et et socialt netværk af danske kvinder for hende. Projektet er afsluttet, men nogle af vore medlemmer har stadigvæk kontakt med hende.

Sorggruppen i Familiehuset

I anledning af vores 10 års jubilæum besluttede vi i 2005 at støtte et lokalt hjælpeprojekt for børn. Et projekt, hvor der støttes op omkring børn, der har mistet nære familiemedlemmer.

Jubilæumsgaven kr. 7.500,- blev derfor givet til "Sorggruppen" i Familiehuset i Grindsted. Pengene blev brugt til fornøjelser til de 10 til 14-årige.

Værested for sindslidende i Billund

I 2003 støttede vi et værested for sindslidende i Billund med en pengedonation. Pengene blev brugt til at indkøbe møbler m.m. til deres fællesrum.

   
Koncert 2009