|
Klubben besøgte den 19. maj 2008 Urtegården i Allingåbro. Her fremstiller og sælger man rene og naturlige råvarer til slik og kosmetik, samt personlig pleje. Vi hørte om opbygningen af cremer og fik lov at lave en dagcreme med valgfri duft.

| April 2008 - Kvindehuset |
 |
| Se billederne fra mødet i Kvindehuset i Århus i april 2008 her |
| Juni 2007 |
| |
| Se fotos fra møde Lisbjerg Forbrændingsanlæg i juni 2007 her. |
| |
|
|
Klubmøde maj 2008 på Urtegården
I små grupper skulle vi lave vores egen creme - her ses fra venstre Kirsten Lindberg, Gerda Pedersen (skjult), Eva Hansen, Judith Rose, Inger Nørholm, Birte Ries og Ulla Madsen.
Her er blandt andre Heike Lundahl, Annette Nordentoft, Inger Nørholm, Eva Hansen, Judith Rose, Bente Bertelsen og Ulla Hogan i gang med at forstå opskrifterne.
.jpg)
Urtegården ligger smukt i det åbne landskab i nærheden af Vivild og Allingåbro på Djursland.
Sekretæren skriver: Vi var 22 medlemmer, som havde taget turen til Urtegården v. Vivild. Gitte Busck modtog os og fortalte om Urtegården, der fylder 30 år i år. Den nuværende gård har man haft fra 2003, og den ligger midt i en smuk natur. Virksomheden har 15 ansatte, og i februar i år blev den første mand ansat. Urtegården fremstiller råvarer til fremstilling af naturkosmetik og –slik. Man bestræber sig på at bruge økologiske råvarer. Kunderne er hovedsageligt privatpersoner, men også skoler og institutioner. Desuden afholder man kurser i fremstil-ling af produkterne.
Efter en dejlig middag med tærter, salat mv. blev vi vist rundt i lokaliteterne, der viste sig at være større, end man umiddelbart kunne se. Vi så - og lugtede - til nogle af de tusindvis af ingredienser på lageret.
Derpå fortalte Vibeke Estrup om opbygningen af huden og hvordan hudcremer fremstilles af en vanddel og en fedtdel. Vi prøvede opskriften i praksis, hvilket faktisk var ret nemt, og alle fik to krukker med regenererende creme med hjem. Som Bente sagde: "Måske kan vi ikke kende hinanden, når vi ses igen!”
|
|
|