"To become a Soroptimist
a citizen of the world".

Mr. Stuart Morrow er idemanden bag vores organisation.

Den første klub i Danmark,
klubben i København, blev chartret den 12. oktober 1936.

Clara Hammerich, København var med til at chartre 18 klubber i Danmark.

Stuart Morrow havde eneret på "Soroptimist" frem til 1926, hvor rettigheden blev købt for USD 5.500.

På verdenskongressen i 1979 blev vores 6 programområder godkendt.

 

Soroptimismens historie

Soroptimist International er grundlagt i 1921 af Mrs. Adelaide Goddard, Oakland, Califonien på basis af en henvendelse fra en mand ved navn Stuart Morrow, der drev en professionel organisation af mænds serviceklubber. Ikke længe herefter så den første klub så dagens lys den 3. oktober 1921. Klubben havde 80 chartermedlemmer.

Stuart Morrow fortsatte sin færd til London, hvor han kom i kontakt med præsidenten for Swanley Horticultural College. Hun havde under krigen set, hvordan kvinder kan samarbejde på tværs af vidt forskellige erhverv for samfundsnyttige opgaver. Chartret blev overrakt til den første klub den 14. februar 1924.

Herefter fortsatte Stuart Morrow til Paris, hvor han mødte Dr. Suzanne Nöel, som var en kendt plastikkirurg. Hun blev fascineret af Soroptimist-ideen og allerede den 27. oktober 1924 blev Paris klubben chartret som den første på det europæiske kontinent.
Dr. Suzanne Nöel blev en ihærdig igangsætter af europæiske klubber. Som del af sit erhverv rejste hun meget, og hun kombinerede sine rejser med forelæsninger om Soroptimist-ideen.

Fra 1927 til 1936 satte hun klubber i gang i Nederlandene, Italien, Østrig, Tyskland, Schweiz, Finland, Norge, Danmark og Ungarn. I 1936 var hun i Asien og startede klubber i Kina og Japan.

Klubberne i de forskellige lande blev samlet i Unioner. Danmarksunionen blev stiftet i 1938. Den første internationale kongres fandt sted i 1928 i Washington DC. På kongressen blev det besluttet at afholde tilsvarende kongresser hvert 4. år efter 1930. Den første europæiske kongres blev afholdt i Paris i 1934 med Dr. Suzanne Nöel som leder.

Den første Internationale præsident blev valgt i 1948 og var Mrs. Gertrud Gl. Huitt. Hun var jurist og meget udadvendt og dygtig. - Og hun lagde stor vægt på service-idealet i erhverv og privatliv og arbejdede for international forståelse og venskab.

Årene, der fulgte, bragte vækst og udvikling på alle planer, og i dag er Soroptimist International den største serviceorganisation for kvinder. Med en vækst fra 12.000 medlemmer før 2. verdenskrig til 90.000 i dag, er vi repræsenteret på alle kontinenter.

Vi har opnået kategori I status i FN med repræsentanter på FN's kontorer i New York, Geneve, Paris, Wien og Rom. Antallet af federationer er udvidet til 4 - Americas, Europe, Great Britain/Ireland og South West Pacific.

 
Kalender
« Maj 2013 »
MaTiOnToFr
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031 

Nyhedsbrev

Email adresse:

Navn:


1927 aftalen med Stuart Morrow

Kopi af aftalen mellem Stuart Morrow og Soroptimist International fra Juni 1927, hvor Soroptimist International køber konceptet og copyright til navnet og ideen Soroptimist International for 5.500 dollars kontant af Stuart Morrow