Flemming Knudsens foredrag 13. okt. 2008
1. Min opvækst som Vibydreng.
God dag. - Jeg vil godt indledningsvis takke for invitationen til at komme og tale her i dag.
Det er såmænd ikke, fordi jeg strengt taget mangler muligheder for at komme ud i byen og tale.
Og det er vel heller ikke ligefrem usædvanligt, at en politiker bruger andre menneskers tid på at berette om sig selv og sine bedrifter.
Men dagens arrangement er godt nok lidt anderledes end dem, som jeg er mest vant til.
For med de ønsker til mit oplæg, jeg har fået, er der rig lejlighed til at fortælle om nogle sider af min baggrund, som jeg ellers ikke særligt ofte kommer ind på i offentligheden.
Det har samtidig givet mig en kærkommen lejlighed til at dvæle lidt ved nogle af minderne fra min opvækst i Århus, som jeg naturligvis sætter allerstørst pris på.
Og samtidig har det været med til - for mig selv - at få sat ord og tanker på nogle sammenhænge i mit liv, som jeg ikke altid er lige bevidst om.
Og det er jeg meget taknemmelig for.
Jeg vil så håbe, at I, der er kommet her i dag for at høre på, ikke vil finde det alt for kedeligt.
Det, som jeg skal fortælle om i dag, er jo min opvækst i Viby og forbindelsen derfra til min nuværende situation som først rådmand i 1994, så borgmester i godt 4 år og derefter rådmand igen – nu på 7. år. Og så selvfølgelig noget om mit virke som rådmand for Kultur og Borgerservice.
-------------------------------------------------
I Mine afgangspapirer fra skolen er standpunktet for opførsel rettet fra “særdeles god” til “god”. Samtidig er der nederst påført med håndskrift: “Feb -61 kastet med propper i timen. Passet sit skolearbejde med flid og udvist god opførsel”
Det fremgår af skolens scrapbog, at JEG i 1961 var med i skolekomedien “En søndag på Amager”, hvor JEG spillede “Mikkelsen, lods fra Dragør”.
Jeg begyndte i Rosenvangsskolen i Viby i 1953 - det samme år som skolen fejrede 25 års jubilæum.
De første år var præget af, at skolen var i fuld gang med store udvidelsesplaner.
Under besættelsen havde skolen i nogle år været inddraget af tyskerne til indkvartering af soldater.
Først i 1946 kunne den igen tages i brug til undervisning.
Derefter gik der en del år med forhandlinger mellem skolens personale og sognerådet om udvidelse af skolen, så den kunne rumme det hastigt stigende elevtal.
Igennem de første fire år af min skoletid kunne vi derfor følge, hvordan skolen voksede og fik nye faciliteter blandt andet nye gymnastiksale, fysiklokale og skolegård.
-------------------------------------------------
Men jeg skal tilbage til udgangspunktet for mit oplæg her i dag.
Jeg har jo fået ret frie hænder til at beskrive, hvad der fik mig til at gå ind i politik, og hvor jeg finder energien til at blive ved i politik.
Og på den baggrund er jeg nødt til at prøve på at give mit bud på en sammenhæng mellem min opvækst og det, som jeg er nu.
Den meget korte version er selvfølgelig “Politik”.
Det kan næppe komme som nogen overraskelse, at politik har spillet en central rolle i mit voksne liv.
Men det, som jeg vil prøve at forklare, er, hvad der har været drivkraften i mit politiske engagement.
Hvorfor blev jeg politisk aktiv?
Og hvorfor lige i det parti, som jeg stadig repræsenterer?
Og var der noget særligt ved min opvækst i Viby, som var med til at forme mit politiske liv?
------------------------------------------------
Hvis jeg skal tage det sidste først, så vil jeg sige “ja”.
Ja, min opvækst som Vibydreng har haft stor betydning for mig og mit politiske liv.
En meget væsentlig del af min tilknytning til arbejderbevægelsen er kulturel.
Og netop Viby var i halvtredserne kulturelt set en udpræget arbejderby.
Viby var lejeboliger meget mere, end det var ejerboliger.
Viby var industriarbejdere meget mere, end det var bønder og funktionærer.
Og Viby var dans på Hotel Viby og bold på Viby Idrætspark sammen med de andre arbejderbørn.
Og endelig var Viby en by i sig selv.
Og en by, som fostrede sine egne stjerner.
Ikke mindst det sidste var vigtigt for mig.
-------------------------------------------------
I skolen og i snakken ved aftenbordet derhjemme hørte jeg om flere kendte vibyborgere, som fik stor betydning for min politiske holdning og mit politiske engagement.
En af de viby-borgere, der måske har betydet mest for os, der voksede op i halvtresserne er nok forfatteren Jakob Bech Nygaard.
Da han flyttede til Viby i slutningen af halvtresserne, var han allerede kendt som en socialt engageret og succesrig forfatter.
På det tidspunkt var hans mest kendte roman, “Guds blinde øje” solgt i rekordagtige 150.000 eksemplarer.
Jeg tror ikke, der er mange fra min generation, der er ikke har læst den roman om en forældreløs pige, der får en ufølsom og kuet opvækst domineret af en hårdhjertet plejemor på et børnehjem.
“Guds blinde øje” og efterfølgeren “Du blev træl” slog Bech Nygaard fast som en forfatter, der altid målte samfundet på de kår, det byder de dårligst stillede.
I et interview i Demokraten, kort tid efter han var flyttet til Viby, satte han selv meget fint ord på sin grundholdning:
“Vi har forpligtelser overfor vores næste - på alle måder.
Hvis vi hver for sig bygger en usynlig mur op omkring os selv og vores familie, vil samfundet gå til grunde.
Kun hvis vi prøver at leve i et positivt fællesskab med hinanden, vil vi kunne overleve som mennesker.
Ellers tilintetgøres vi som åndsprodukt i den rene materialisme”. [Demokraten, 8. maj 1960]
Set i bakspejlet var en af Bech Nygaards vigtigste fortjenester, at han - med en velformuleret social indignation - var med til at give os børn og unge forståelse for velfærdssamfundets store betydning.
----------------------------------------------------
Lars Larsen-Ledet var en anden kendt Vibyborger, som også i høj grad var med til at sætte dagsordenen for den offentlige debat.
Da han døde i 1958, var han internationalt berømt for sin kamp for afholdstanken.
Men det er værd at huske, at hans dygtige indsats mod alkoholisme ikke alene bundede i et moralsk og religiøst udgangspunkt.
Det var i lige så høj grad drevet af et socialt engagement.
Det kom blandt andet til udtryk i hans indsats for kvindernes stemmeret, for fredssagen, og som landsformand for de samvirkende forældreforeninger.
Samtidig var han politisk aktiv blandt andet som medlem af Viby sogneråd.
Selvom der var mange karikaturtegnere, der morede sig over hans holdning til alkohol og hans karakteristiske udseende, så var han samtidig en meget populær skikkelse.
Det skyldes mest, at han forstod at forene en konsekvent moralsk og politisk holdning med en udviklet sans for humor.
På den måde skabte han - også blandt vi der var børn - en meget stor respekt og sympati.
Og dermed var han også med til at fastholde solidariteten og det sociale sammenhold som en drivkraft for vores samfund.
-----------------------------------------
Faktisk tror jeg, at folk som Lars Larsen-Ledet og Bech Nygaard - også i dag - er uundværlige.
Vores samfund har jo ind i mellem en tendens til at blive lovligt individualistisk og glemme den livsnødvendige solidaritet.
------------------------------------------------
En sidste person, som jeg vil fremhæve, medvirkede på en mere direkte måde til, at jeg blev politisk aktiv.
Det drejer sig om Gunnar Clausen.
Dengang da jeg begyndte at forstå, at der overhovedet var noget, der hed politik, var Gunnar Clausen sognerådsformand i Viby og havde siddet i sognerådet i mere end 20 år.
Da han blev valgt ind i Sognerådet i 1933, blev han den første formand for socialudvalget og skulle dermed være med til at føre tankerne bag den første sociallovgivning ud i praksis.
Senere fik han mange flere tillidsposter og var i det hele taget en central drivkraft i udviklingen af vores by.
Men det var først og fremmest hans sociale engagement, som han var kendt for i Viby - ikke mindst i kraft af hans arbejde som formand for Dansk Børneværnsforening.
Samtidig var han i Viby almindeligt kendt for sin særligt venlige og karakteristiske hilsen: Der var altid svingen med hatten og et stort smil, når man mødte ham på gaden.
Jeg husker ganske tydeligt stemningen i Viby den dag i 1959, da vi hørte at Gunnar Clausen var død. [Han døde 3. december 1959]
Hans begravelse fra Viby Kirke formede sig nærmest som et folkeoptog.
Men der var ikke mange kranse i kirken.
Det havde han selv frabedt sig.
I stedet indbetalte mange vibyborgere penge til børneforsorgsarbejdet, sådan som han havde ønsket det.
------------------------------------------------
Det var blandt andet på grund af Gunnar Clausen, at jeg meldte mig ind i Socialdemokratisk Ungdom.
Det var i 1959 - kun få måneder før han døde.
Som sognerådsformand var Gunnar Clausen i mange år stærkt imod alt tale om sammenlægning af kommunerne omkring Århus.
Men i sine senere år blev han overbevist om nødvendigheden af et snævert samarbejde mellem alle kommunerne i Storårhus.
Han blev faktisk valgt til formand for Sammenslutningen af forstadskommuner omkring Århus aftenen før sin død.
Jeg er den dag i dag overbevist om, at han kunne have blevet en fantastisk borgmester for en samlet Århus Kommune.
---------------------------------------------------------------------------
1
Det var lidt om min barndoms og ungdoms forbilleder.
Men politik handler jo om meget mere end partier og idealer.
Det drejer sig i mindst lige så høj grad om det daglige arbejde, som udføres i titusindvis af foreninger og organisationer.
Og netop arbejdet dér var i mange år den vigtigste del af mit politiske arbejde.
For samtidig med at jeg lærte det socialdemokratiske parti at kende, fik jeg masser af erfaring med, hvordan frivilligt organisatorisk arbejde gribes an.
Det var indenfor sportens verden, at jeg engagerede mig.
Først som træner i AIA, og siden som leder i AIA og AIA-Tranbjerg og i Jydsk- og Dansk Håndbold Forbund.
Selvom det praktiske og organisatoriske arbejde i idrætsverdenen ikke normalt rummer meget politisk sprængstof, så er jeg ikke i tvivl om, at nogle af mine vigtigste politiske lektioner kommer netop dérfra.
Og det drejer sig ikke mindst om respekten for det frivillige organisationsarbejde.
Den respekt er alfa og omega - også i velfærdssamfundet.
For selv de bedste regler, paragraffer, og institutioner kan ikke erstatte solidaritet, medmenneskelighed og personligt engagement.
---------------------------
3. Mit nuværende arbejde som rådmand.
Jeg er nu rådmand for magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice.
Det er et fantastisk spændende område med mange livsbekræftende tilbud til borgere i Århus Kommune.
Nogle ville måske ud fra en overfladisk og kynisk betragtning sige, at kultur, idræt, biblioteker og musik er et overflødighedshorn, som vi ikke behøver i sparetider.
Jeg vil gerne fremhæve, at jeg er stærkt uenig i dette synspunkt.
Mennesket er heldigvis ikke en robot, der blot har brug for materielle fornødenheder.
Mennesket er også en kompleks og psykologisk skabning, der til alle tider har haft brug for kultur.
Teater, film, litteratur, musik og fysisk udfoldelse er alle menneskelige udtryksformer.
Til alle tider og i alle kulturer har mennesket haft brug for at kunne udtrykke sine følelser og tanker.
Det er jo, når vi ler, græder, begejstres, gyser og længes gennem f.eks. et teaterstykke, at vi bliver berørt.
At vi får et større perspektiv på vores egne konkrete liv.
Selv det kan lyde højtravende, tror jeg, at alle mennesker har behov for at have kulturelle og sportslige oplevelser.
Det strækker sig lige fra det finkulturelle og “smalle” tilbud til det folkelige og “brede” tilbud.
I Århus Kommune bør der være tilbud af enhver smag og til enhver pengepung.
Alle - uanset uddannelse, baggrund og interesser - skal kunne tage del i kulturelle og sportslige tilbud.
Kultur og sport er også med til at fastholde vores fælles kultur, at udfordre den ved mødet med andre kulturer og at skabe en sammenhængskraft i vores samfund.
Det gamle græske ideal om en sund sjæl i et sundt legeme er stadigt sandt.
Jeg vil gerne være med til at give borgerne i Århus mulighed for at dyrke begge dele.
Der er noget enestående livsbekræftende i de tilbud, der er i min magistratsafdeling.
Der er vigtigt at holde fast i dette, når vi engang imellem bliver fanget i diskussioner om økonomi og i de dystre forudsigelser om fremtiden.
Kultur-, fritids- og bibliotekstilbuddene repræsenterer i høj grad de områder, som udtrykker byens puls, udvikling og dynamik - de gør Århus til en levende by.
Jeg ved også, at en by med mange kulturelle og sportslige tilbud tiltrækker borgere fra hele landet. Det bliver simpelthen mere attraktivt at bo i byen.
Og det tiltrækker også turister fra udlandet og erhvervslivet, der gerne vil gå i samarbejde med universitetet og kommunen.
Bibliotekerne i Århus Kommune ligger helt i top på landsplan, når det gælder udlån pr. medarbejder, omkostninger pr. indbygger for bibliotekerne, og de tilbud, der gives.
Der er en helt enestående effektivitet i bibliotekerne.
Og bibliotekerne i Århus er ikke blot bogtårne, sådan som nogle måske helt forkert ville antage.
Der udlånes også musik, film og spillekonsoller. Ligesom der i dag er stadig flere digitale tilbud.
I de senere år er borgerservice flyttet ud på flere lokale biblioteker. Her kan man ud over at låne bøger, musik og film også få lavet pas, kørekort og mange af de andre kommunale opgaver.
Det synes jeg er en både spændende og god udvikling. Borgerservice tæt på dig hedder det nye slogan og jeg synes at det er dejligt at vi på den måde flytter en række serviceydelser tættere på borgerne..
Ideen er den, at borgerne skal have en enkelt indgangsnøgle til det offentlige - både til kommunen og til andre offentlige myndigheder, f.eks. Staten.
Det kan jo ikke være meningen, at den enkelte borger skal løbe forvirret rundt mellem mange forskellige offentlige kontorer for at få den hjælp, han har brug for.
Nu er der et sted, hvor borgeren kan henvende sig, og personalet vil så med indlevelsesevne og situationsfornemmelse forsøge at guide borgeren hen til det rigtige sted.
I mange tilfælde - hvis der ikke er tale om mere kompliceret sagsbehandling - kan borgerne lige på stedet få behandlet deres sager.
Det er da et godt tilbud til borgerne, og jeg er meget glad for, at vi har fået etableret Borgerservice.
-------------
Og så har Byrådet jo besluttet, at der skal opføres et Multimediehus på de bynære havnearealer.
Der skal være et signifikant, moderne biblioteksbyggeri af international format.
Der skal være alskens former for spændende tilbud i dette Multimediehus, og der skal anvendes de nyeste teknologiske landvindinger.
Et bredt spektrum af interessenter er involveret - både borgere, medarbejdere, organisationer, foreninger, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, Multimediehusets ide- og strategigruppe, andre magistratsafdelinger/forvaltninger samt nationale og internationale samarbejdspartnere.
Og så er der selvfølgelig Sport og Fritid.
I ved jo nok alle, at jeg brænder inderligt for sporten.
Jeg er selv tidligere elitedanser og har også været aktiv fodbold- og håndboldspiller.
Og jeg benytter da også enhver lejlighed til at overvære sportskampe, f.eks. i de smukke bygninger i Aarhus Idrætspark.
Det er min målsætning, at Århus skal blive Danmarks førende sportsby.
Derfor har vi oprettet “Sport Aarhus Events”, der skal trække de store sportsbegivenheder til Århus.
Og vi har Elite Sports Akademi Aarhus, der skal styrke eliteidrætten, bl.a. ved at unge sportstalenter kan kombinere uddannelse og træning.
Det er lykkedes os at få trukket en række store sportsbegivenheder til Århus,
Football Festival Denmark
World Cup i Cykelløb for kvinder
VM i Orienteringsløb
VM i Idrætsgymnastik
Denmark Open i badminton
Sommerens VM i ungdomssejlads
Og GF World Cup i Håndbold der begynder igen i denne uge
Satsningen har virket. Så sent som i foråret slog en stor international rapport fast at Århus er Danmarks førende sportseventby og blandt de 9 bedste i hele Skandinavien.
Endvidere vil jeg gerne fremhæve, at vi her i Århus har atleter i eliten i stort set alle betydelige sportsgrene.
Jeg vil også gerne fremhæve, at der er en sand vrimmel af foreninger og sportsklubber i Århus, hvor borgere kan dyrke deres interesser.
Mange af disse foreninger og sportsklubber modtager kommunalt tilskud eller får stillet kommunale lokaler til rådighed.
Det er også meget vigtigt for folkesundheden, at vi skaber de bedste rammer for at dyrke sport.
Globus1 er oprettet med et særlig integrationsmæssigt sigte.
Globus1 åbnede i oktober 2005, og helt fra starten har stedet været præget af liv og aktivitet.
Globus1 kombinerer sportsfaciliteter med en funktion som aktivitetshus.
Og jo, selvfølgelig skal vi have en Multihal i Århus.
Det er helt bestemt en af mine mærkesager.
Jeg mener, at Århus Kommune skal tage førertrøjen og via en Multihal skabe et solidt fundament for at kunne afholde store idrætsbegivenheder i Århus.
Vi er godt i gang med at analyse forholdene, så vi i Byrådet kan fremlægge en plan for en Multihal.
Også på kulturområdet sker der meget.
Et stort byrådsflertal står bag det nye kulturforlig. Det skal sikre at Århus i 2017 bliver europæisk kulturhovedstad. Planen for hvordan vi når det mål bliver offentliggjort senere på ugen. Men allerede nu vil jeg sige at Århus bør være favorit.
Kunstmuseet Aros har været en uhørt succes.
Folk strømmer til for at opleve og se den enestående bygning og de mange interessante former for kunst, der vises der.
I samarbejde med Staten, der også giver tilskud til Aros, er der fundet en økonomisk løsning, så det økonomiske fundament for Aros er sikret også for fremtiden.
Filmbyen Århus er vigtig for Århus.
Vi skal støtte de spirende filmtalenter og filmproduktionen i Danmark, så det sikres, at der også i fremtiden vil komme gode danske film.
___________
Musikhuset i Århus er et ikonbyggeri, der lægges mærke til - både indenlands og udenlands.
Det er en smuk og indbydende bygning, der næsten frister forbipasserende til at gå ind i musikhuset og høre og se en af de spændende koncerter, foredrag og film, der foregår her.
Musikhuset er blevet udvidet, så det kan huse Aarhus Symfoniorkester, Det Jyske Musikkonservatorium, Børneteatret Filuren, Den Jyske Opera og Musikhus Aarhus.
Det har allerede nu vist sig at være et bofællesskab som vi i fremtiden vil få meget glæde af.
-------
Med hensyn til Århus Festuge synes jeg også, at det går fint.
Jeg ved godt, at man konstant får skudt i skoene, enten at festugen er for finkulturel, eller at den er for folkelig.
Jeg mener, at der bør være et tilbud til enhver smag og pengepung.Og det er jo en balancegang at ramme hele spektret af tilbud, men det synes generelt set lykkes godt.
4. Magistratsstyret og “det politiske spil”.
Jeg er tilhænger af magistratsstyret.
Jeg ved godt, at mange kommuner her i landet har udvalgsstyre. - Men jeg mener, at magistratsstyret giver en langt mere demokratisk og åben proces.
I de udvalgsstyrede kommuner bliver de fleste beslutninger nemlig i realiteten truffet bag lukkede døre i udvalgene.
I en magistratsstyret kommune får man diskussionerne i Byrådet, hvor offentligheden kan følge med.
I en udvalgsstyret kommune er der større magt til embedsmandsværket.
Endvidere har vi heldigvis i Århus en samarbejdspolitik.
Vi skal ikke have konfrontationspolitik, sådan som der er på Christiansborg.
Vi skal ikke have store ideologiske slagsmål i Århus Byråd.
Det er meget bedre for Århus, at Byrådet via et samarbejde mellem partierne når frem til fornuftige løsninger, end det ville være med hårde konfrontationer.
Og Århus står i øvrigt stærkere over for Staten, når vi kan komme frem til enighed i byrådet om et udspil over for Staten.
For selvfølgelig bliver vi jævnligt godt og grundigt snydt af Staten, når det drejer sig om økonomisk kompensation for nye eller voksende opgaver.
Men man står nu engang stærkere, når der er et enigt flertal i byrådet bag ved kommunens beslutninger.
Jeg ved da også, at der er kommuner, der overvejer at indføre magistratsstyre, f.eks. Slagelse Kommune.
Jeg mener, at jeg som rådmand har stor indflydelse.
Godt nok er det byrådet, der ved en flertalsbeslutning afgør, hvad der skal ske.
Men jeg har muligheden til at tage initiativer til mange nye ting og forelægge disse for byrådet.
Det giver mig stor reel indflydelse. - En indflydelse, som jeg gerne vil bruge til at gøre det så godt som muligt for borgerne i Århus Kommune.
Jeg holder meget af mit arbejde som rådmand. - Faktisk er det ikke et arbejde for mig - snarere en livsstil.
Da jeg startede i politik, havde jeg ikke forestillet mig, at det at være politiker skulle blive en heltidsbeskæftigelse.
Men sådan udviklede tingene sig, og det er jeg egentligt meget glad for.
5. Afsluttende bemærkninger.
Jeg har indtil nu forsøgt at forklare min egen udvikling fra min opvækst i Viby til i dag, hvor jeg er rådmand med ansvaret for magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice.
Her afslutningsvis vil jeg give nogle afrundende bemærkninger til mit oplæg.
Jeg kunne nemlig godt tænke mig også at se lidt fremad.
Jeg har jo som bekendt besluttet at stoppe i byrådet når den indeværende periode slutter. Ligesom jeg allerede engang i foråret stopper som rådmand.
Politik og ikke mindtst Århus betyder meget for mig. Men jeg synes også at jeg har trukket min del af læsset.
Jeg glæder mig derfor til at lade yngre kræfter komme til mens jeg vil leve et mere tilbagetrukket liv både privat og politisk.
For min beslutning om at stoppe i aktiv politik betyder ikke at jeg ikke stadig har mange holdninger til det samfund vi lever i.
Vi lever i en tid, hvor "jeg" har afløst “vi”. Hvor de individuelle behov på alle måder er kommet i centrum.
Det er på sin vis en helt naturlig konsekvens af, at vi nu snart har lagt industrisamfundet - mit og jeres barndoms samfund - bag os.
Solidaritet er måske blevet et umoderne begreb. Det ændrer dog ikke på, at vi har en række moralske forpligtelser over for hinanden, hvis vi skal opretholde et ordentligt samfund. Det gode liv kræver nære sociale relationer og medmenneskelig ansvarlighed.
For godt ca. 15 år siden blev der udgivet en flot billedbog for børn om hverdagslivet i Danmark i 1950erne.
Bogen hed “Da vi var børn”, og i forordet til den ellers tekstløse bog stod der:
“Nutidens børn lever på en ø i historien.
De er i fare for ikke at kunne begribe deres egen nære fortid.
Hvordan skal et 10-årigt barn i dag fatte, hvordan det var at være barn i 50’ernes begyndelse - en tid stort set uden fænomener som fjernsyn, parcelhuse og privatbiler?
Endnu vanskeligere er det barn stillet, som vil forsøge at begribe sine bedsteforældres barndomstid.
Nu er vi tilbage i et Danmark, som først lige har stiftet bekendtskab med elektrisk lys, hvor radioen er i højeste grad nymodens, hvor hesten endnu spiller hovedrollen i transportsystemet, og hvor vaskemaskiner og elkomfurer kun eksisterer på fusentasters tegneborde”
I mine øjne er den truende historieløshed først og fremmest et problem, fordi vi glemmer vores nærmeste udgangspunkt.
Vi glemmer, hvor hurtigt vores samfund er blevet forandret.
Og vi glemmer, at vi lever i et kolossalt velstående samfund, hvis fundament blev lagt i en helt anden tid.
I mange andre sammenhænge ser vi, at ting forsvinder i det øjeblik, de bliver taget for givet. Sådan må det ikke gå med vores velfærdssamfund.
Jeg vil gerne gøre mit til, at vi husker de svage, selv om det ikke er dem, der råber højest hverken i tv eller aviser. For det er netop det, der er velfærdssamfundets vigtigste opgaver:
At tage hånd om mennesker, som ikke altid selv er i stand til at gøre opmærksom på deres problemer.
Hvis vi kaster blikket ud over landets grænser, ser vi også en snigende historieløshed:
Nu har jeg vist trukket rigeligt på jeres tålmodighed.
Og jeg har kun tilbage endnu en gang at takke for invitationen til at komme her i dag.
|
