
I Det blå rum forsvandt Birthe Riis' fødder og sko. Den særlige chroma key effekt gør nemlig, at alle ting, der er blå forsvinder. Rummet bruges til at optage TV og film, hvor den særlige teknik kan bruges til visualiseringer og kunstprojekter. |
|
Besøg hos CAVI i IT-Byen - februar 2009
.jpg)
Vi var 31, inkl. 4 gæster – Randi Østergaard (Annette Gregersens gæst), Ulla Söderberg, Lilja Dagsdottir og Jette Lernevall (Bente Bertelsens gæst) – som mødte op hos CAVI (Center for Advanced Visualisation and Interaction) i IT-byen Katrinebjerg, der hører under Aarhus Universitet. Vi blev delt i to hold og vist rundt. Meget interessant, men også meget teknisk.

Vi skulle have specielle briller på for at se en 3-dimensionel film. Det virkede, som om figurerne kom ud i hovedet på os.
CAVI samarbejder med firmaer om løsning af specielle opgaver, bl.a. med Lego. Via en plade med et digitalt kamera så vi figur i æske blive vist på et tv. Det er meningen, at legetøjsbutikker med tiden skal have sådant udstyr. Efter rundgangen fik de to rundvisere en stor tak og 3 flasker vin hver.
V. 20-tiden gik vi over på den anden side af gaden til en af Universitetets kantiner. Vita bød velkommen og specielt til vore gæster. Lene Gregersen fortalte om IT-byen, der fra begyndelsen var en række små datalogibaserede virksomheder. IT-byen er i dag et meget respekteret sted, der har samarbejdspartnere overalt.
|
|
|