Hvorfor navnet Kraka?

Mit første møde med den ”nye” Århus klub indebar bl.a. en diskussion om navnet til klubben. De allerede med hinanden bekendte damer  diskuterede frem og tilbage omkring navne, der alle forbandt klubben med Århus. Min første tanke var, ”vi skal da hedde Kraka”. For det er betydningsfuldt hvem/hvad vi er,  og ikke nødvendigvis hvor vi er !.

Og nu – hvorfor passer Kraka godt til os?

Vi Soroptimister er jo arbejdsomme, selvstændige, selvhjulpne, opfindsomme, snarrådige, hjælpsomme og frem for alt Kvinder – og derfor også udstyret med en god portion humor og livsmod. Ser man sådan på os, har vi mange ”store ”kvinder - kvinder vi kunne tage på os. Store statskvinder som Indira Gandhi, store religiøse/historiske kvinder som Jeanne d`Arc, Mother Theresa, Lady Godiva, som havde en kreativ tankegang som Kraka, (hvilket vandt hendes folks frihed). Så meget for de udenlandske kvinder, men vi kan da sandelig også herhjemme. Bare tænk på Margrethe den I og for den sags skyld også II, Eleanore Christina, Grevinde Danner og en forfatter som Karen Blixen.

Men fælles for alle disse store kvinder er, at de nok er historiske, men de er ligesom lidt for virkelige – nej vi skal finde noget mere begrebsagtigt, og derfor er eventyrerne og sagaerne et godt sted at lede.

Samtidig skal vi huske på, at det er vigtigt for os, som en del af en International, verdensomspændende kvindeorganisation, at bevare vores rødder – og så er stærke nordiske kvinder fra sagaerne den helt rette gruppe af kvinder til at danne grundlagt for en søgning af navne identitet.

Og så til Kraka.

Slår man hende op i et leksikon står der stort set ikke andet end, at hun var Regnar Lodbrog`s hustru og datter af Sigurd Fafnersbane. Her er et lille uddrag fra Saxtorps ”Nordiske guder og heltesagn” .

Vi befinder os i Vikingetiden og Regnar Lodbrog har mistet sin elskede hustru - sin store kærlighed. Han er en stor mand og vant til at få sin vilje, og alligevel så finder han sin overmand i Kraka under et togt i Norge. Kraka selv er bortrøvet til kællingen Grimas Gård i Norge efter mordet på sin far Sigurd Fafnersbane. Folkene fra Regnar Lodbrogs skib er sendt i land for at bage brød og kommer tilbage og fortæller om Kraka, der er ufattelig smuk.

Citat fra Niels Saxtorph: Nordiske guder og heltesagn*
” Regnar var nu ikke helt så sikker på, at hun var slet så vidunderlig, og i hvert fald ikke kunne stå mål med Thora, men hans køkkenfolk bedyrede, at bondepigen virkelig var så smuk, som de sagde.

Så sendte Regnar et par mand i land, som han tiltroede større dømmekraft i den slags sager, og hvis pigen virkelig var så dejlig, skulle de bede hende komme ned til skibene, men et smukt ydre er jo ikke nok, så han ville stille hendes klogskab på en prøve og lod dem sige, at hun skulle komme hverken nøgen eller påklædt, hverken mæt eller fastende, ikke alene men dog ikke i følgeskab med noget menneske.

De to gik op til gården, og så at de andre på ingen måde havde overdrevet, gav hende besked om kongens ønske og med hans egne ord. Grima mente straks, at hans krav var helt umuligt at opfylde, og at den konge vist ikke var helt rigtigt i hovedet, men Kraka tænkte sig længe om og lovede at komme ned til kongen den næste dag. Og med den besked vendte sendemændene tilbage.

Næste dag gjorde Kraka sig klar. Hun slog sit lange hår ud, så det dækkede hende helt og tog et fiskenet over. Hun bed i et løg, så man kunne mærke hun ikke var fastende, og da hun gik fra gården havde hun følgeskab af sin hund. Regnar blev meget betaget ved synet af hende og den snilde måde, hun havde forstået hans ord på. Kraka ville imidlertid ikke ombord på skibet uden et løfte om, at hun kunne forlade det, når hun selv ville. Det lovede Regnar, men da han ville række hende hånden, sprang hunden op og snappede efter ham, og så greb mændene den og kvalte den med en buestreng.

Regnar sagde hende mange kærlige og ømme ord og ville hun, skulle hun tage bort med ham nu med det samme. Det sagde Kraka blankt nej til, og hun ville heller ikke blive hos ham om natten. Det måtte vente til han kom tilbage efter sit togt, Der kunne ske så meget under sådan en rejse, og man havde hørt om mænd der skiftede sind undervejs. Hun ville heller ikke modtage nogen gave af ham her og nu, men sagde hun – hvis han stadigt følte det samme for hende, når han var på tilbagevejen, skulle han sende bud efter hende, og så ville hun tage bort med ham.

Da den halve sommer var gået, lagde han på hjemvejen atter ind i den lille vig og sendte sine folk op til Kraka for at bede hende komme til ham, således som hun havde lovet. Hun sagde, hun ville komme den næste dag.

Tidligt om morgenen gik hun ind til bonden og hans kælling og fandt dem vågne. Hun sagde, at nu rejste hun bort, hun havde ikke meget at takke dem for, men hun havde da fået føden i de 10 år, så hun ville ikke hævne sig på dem for den uret, hun havde lidt. Tværtimod ønskede hun dem et langt liv, men tilføjede den forbandelse at skæbnen skulle give dem dage, den ene værre end den anden. Og med de ord gik hun fra dem ned til Regnars skib”. (Citat slut).

Det var historien om den gæve Kraka, der ved en kreativ handlekraft fik ændret på skæbnen og vandt både sin frihed og kærlighed – så derfor KRAKA.
Hvad angår selve logoet er det selve navnet  og buen. Typografien er gl. nordisk lidt runepræget, om end med et moderne designskrift og buen kan opfattes som det kvindelige i formen eller symbolet på åen – alt efter temperament.
Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg synes, vi kan være stolte af at kunne tage en gammel nordisk Sagakvinde med os ind i næste årtusinde i selskab med nutidens kvinder – de handlekraftige, kreative, tænkende, aktive kvinder.

Oplæg fra 4. september 1998 v/Christina Understrup - tidligere medlem af Århus Kraka.