|

|
| Sierra Leone |
 |
Hanne Jensbo var i februar 2009 i Sierra Leone.
Freetown klubbens "spring well" project blev indviet d. 21 januar 2009 og bringer rent vand og dermed energi til et meget fattigt slumkvarter i Freetown.
|
 |
|
|
Hanne Jensbo, verdenspræsident 2009 - 2011
Århusklubbens medlem Hanne Jensbo har fra efteråret 2009 og to år frem været præsident for alle 93 000 soroptimister i hele verden.
Hannes sidste tale som præsident på verdenskongressen i Montreal i 2011.

Hanne blev hyldet af soroptimister fra hele verden. Hun blev takket for sit store engagement og nærvær over hele kloden. Hun har i sandhed udlevet sit eget motto: Action speaks louder than words.
Bileder fra indsættelsen som verdenspræsident i august 2009.

Action Speaks Louder than Words – er Hanne Jensbos motto som ny verdenspræsident.
”Hanne, du vil ikke blive ensom. God rejse - og nyd det nu!", sådan sagde den afgående verdenspræsident Margaret Lobo, da hun overrakte kæden til Hanne Jensbo. Det skete ved en reception i Rosensalen på Frederiksborg Slot i Hillerød og blev overværet af 180 soroptimister fra over 30 lande.
Normalt sker præsidentskiftet i den afgående præsidents hjemland, men da Margaret Lobo er fra Perth i Australien, havde hun besluttet, at det var mere praktisk for alle, at overdragelsen skete i Hanne Jensbos hjemland, Danmark.
Margaret Lobo havde mange at takke for støtte igennem sin præsidenttid og fortalte, at hendes søster og svoger undervejs har hjulpet hende ved at købe ind og gøre rent. Da Vita Højberg, præsident for Hanne Jensbos klub i Århus, ønskede til lykke, var det med forsikringen om, at klubben vil gøre alt for at støtte hende undervejs, - men rengøringshjælp fra klubmedlemmerne skal hun dog ikke forvente .
Med den tunge præsidentkæde om halsen står Hanne Jensbo nu i spidsen for 93.000 soroptimister i 125 lande. Hendes målsætning er at fortsætte den nye kurs i organisationen, fortalte hun på Frederiksbog Slot:
"Vi er ved en korsvej og på vej ind i en ny æra. Det er som en stor damper, vi langsomt ændrer kurs på, sagde Hanne Jensbo og tilføjede med en lille latter, at hun håbede på, at det hårdeste arbejde var gjort.
"Nu ikke mere bla-bla, nu skal vi have handling", forkyndte hun og fik derefter både rosende ord og 70 gule roser - en fra hver klub i Danmark - af unionspræsident Tove Johanson.
Ved den efterfølgende middag havde Hanne Jensbo frabedt sig taler, men de 17 medlemmer fra hendes klub i Århus, som var tilstede, lavede en lille happening og gav hende hver en praktisk ting til en sammenklappelig rejsetaske. Nyttige ting for en verdenspræsident som engangsregnfrakke, neglefil, solstift og en flaske Fernet Branca. Den sidste ting fordi Hanne Jensbo ynder både at begynde og slutte dagen med et lille glas af den brune bitter i den sikre overbevisning, at det styrker og slår alt fælt ihjel.

Hanne Jensbo på Frederiksborg Slot med familie kort før kædeoverrækkelsen.

Før kædeoverrækkelsen var der guidet rundtur på Frederiksborg Slot og derefter reception i Rosensalen.
Penge til Madagascar
De to Århusklubber har efter Hanne Jensbos besøg til Madagascar doneret et større beløb til soroptimistkubberne i Madagascar. Følgende har fået penge:
Club Mananjary 1205 EURO, Club Antsirabe 1100 EURO, Club Finarantsoa 1707 EURO Club Toamasina 520 EURO, Club Tulear 1100 EURO Club Tanamasoandro 1088 EURO
Om projekt Sierra Leone: Ja, det NYTTER
Som danskere spørger vi altid: ”Går pengene nu til det rigtige formål” og ”Nytter det?”. Efter selv at have set de projekter, som Hope and Homes for Children udfører i Sierra Leone er jeg glad for at kunne bekræfte, at projekterne er gode og bæredygtige. Vi hjælper virkelig mange unge mødre og fattige familier til en bedre tilværelse.
Vi så vel 100 unge mødre fra 14-18 år, som får uddannelse i praktiske færdigheder og skolekundskaber, så de kan klare sig selv og deres børn, når skoleopholdet på 24 måneder ar afsluttet.
De var glade og stolte og havde stor selvtillid, og ikke mindst får de på skolen et netværk med ligestillede, som de kan bruge bagefter.
Også de fattige familier i landsbyer ”in the middle of nowwhere” får hjælp til genopbygning af deres huse efter den langvarige borgerkrig eller til gryder, potter og pander, skoleuniformer og skolepenge, hvis det er nødvendigt. De kommer derved op i samme niveau som de andre beboere i landsbyen, og dermed føler de sig ”lige som de andre”
På det ene billede ser I Beverly fra Chicago, som fik en veninde, der havde fået hjælp til at genopbygge sit hus, og som I sin glæde ville forære os nogle af sine æg. På et splitsekund opstod der sympati mellem de to, og det ses tydeligt på billedet.
I Freetown har soroptimisterne lige indrettet en naturlig kilde med rent og frisk drikkevand til brug både i husholdning og til vask af både mennesker og tøj. Det var utrolig hyggeligt og livsbekræftende at studere alle dem, der brugte denne kilde en søndag formiddag. Der blev både vasket, grinet og snakket, så det var meget positivt i al den øvrige slum, der var omkring dem.
Marts 2009
Hanne Jensbo
Beretning fra New York-turen i marts 2009
Novice at the 53rd session in CSW in UN – March 2009 A snow storm paralysed New York on the 2 of March and the mayor closed all schools. This did not hinder me or most of the 5000 other participants in the 53rd session in the Commission on the Status of Women (CSW) to pass the security control and to enter the imposing UN building, right at the East River on Manhattan. As beginner you have some imagination of something big and ambitious, when you visit UN for the first time. But from the first moment I felt like being among friends. At the registration it was like a market place. Everybody spoke to each other the two hours you had to wait for your passport, which allows you to walk around and enter all the meetings rooms. All our UN representatives welcomed us and gave us all the support we needed during our stay. When I realized the system, that the sessions with the official delegates from the member states were held in the UN building, whereas the 280 NGO workshops and side events took place in the Church Center just across the street, it was quite easy to navigate and to find my way. The announced topic for the meetings was “The equal sharing of responsibilities between women and men, including care-giving in the context of HIV/AIDS”. But this was only the headline. Whatever topic regarding gender issues was discussed. But quite soon I realized that the most “sexy” issues this year were Gender and Climate Changes and Gender and the Financial Crisis. As said, I really found that people were open minded and interested in getting the pulse of what is up to discuss at UN level. It seemed to me that everybody had come to learn and to extend their network. Visit cards changed hands, like sweets are given to school children. See you March 2010 in New York at the 54th session about Beijing +15 Hanne Jensbo March 2009
Beretning fra Sierra Leone-turen i februar 2009
I februar 2009 var Hanne Jensbo i Sierra Leone for at besøge projekter som støttes af soroptimister.
Projekt unge mødre: Piger på 14-18, som har fået børn tidligt, enten som følge af voldtægt i krigen eller af tilfældige bekendtskaber, og alle med ukendt eller ikke tilstedeværende fader. De får kursus i 18 eller 24 måneder i husholdning, batikfarvning, hårpleje, syning på trædemaskiner!, almindelige skolefag, familieplanlægning etc. De bor hjemme hos deres familie, og børnene passes af pædagoger i skoletiden fra 9-14.
Projekt gadebørn: Gadebørn får et gratis måltid mad hver dag og tilbydes skolegang, når de er klar til det og selv beder om det.
Projekt fattige familier: Hjælp til udvalgte fattige familier, der har voldsomt behov.
To nye klubber på vej: To nye soroptimist klubber er på vej dels i byen Bo og dels i byen Makeni, da en gruppe kvinder allerede havde lavet deres egen "Soroptimist sisters club" efter præsident Margarets besøg sidste år. Det er så op til Den engelske Federation, hvorunder Sierra Leone hører, at gå i gang med proceduren for at chartre disse to klubber, for kvinderne er der og er entusiastiske omkring vores idealer, selv om de endnu ikke kender vore love eller procedurer.
Orden til Hanne Jensbo
Under et besøg i Madagaskar i dececember 2008 blev Hanne Jensbo tildelt den madagaskiske ridderorden "Ordre National de Madagaskar". Ordenen blev overrakt under en konference om bl.a den katastrofale mangel på vand, der er i Madagaskar og i overrækkelsen deltog bl.a. landets vandminister, diverse ambassadører samt mange andre notabiliteter. Under besøget i Madagaskar deltog Hanne Jensbo bl.a. i indvielsen af to brønde med håndpumper, som nu kan levere rent drikkevand til en del af hovedstadens fattige befolkning, ligesom der blev indviet et drikkevandanlæg ved en skole i hovedstaden Antananarivo. Hanne Jensbo oplyser, at Madagaskar har en meget dejlig og afvekslende natur, men store dele af landet er meget fattigt og mange lever under fattigdomsgrænsen.
|
|
|