|

Klubbens hæderspris Clara
|
|
|
Hædersprisen Clara
Aalborg Soroptimistklub indstiftede i forbindelse med 25 års jubilæet i foråret 1999 en Soroptimistpris med henblik på at kunne hædre en ekstraordinær indsats.
Prisens formål er: at hædre en soroptimist eller en anden kvinde, som ifølge Aalborg Soroptimistklub har udøvet en særlig indsats for at bidrage til international forståelse og venskab samt for at hævde en høj etisk standard i erhverv og livsførelse.
Prisen er en knap 20 cm høj kvindefigur i ren messing. Kvinden rækker hænderne frem for at hjælpe - og symboliserer derved en soroptimist. På klubbens generalforsamling i 2002 blev hædersprisen døbt Clara, opkaldt efter forfatteren og oversætteren Clara Hammerich (1894-1972), som var soroptimist og den første føderationspræsident. Idéen til navnet stammer fra Hanne Jensbo, den anden modtager af hædersprisen.
Prisen blev første gang uddelt den 24. maj 1999. Modtageren af prisen var klubbens medlem, læge Inger Rasch, der tillige var chartermedlem i Aalborg Soroptimistklub. Hun blev hædret med prisen på grund af hendes enestående engagement, interesse og hjælpsomhed, hvorved hun havde opnået respekt og kompetence langt udenfor Aalborgs grænser, ligesom hun havde været meget aktiv i og haft stor betydning for Aalborg Soroptimistklub.
Anden gang var i forbindelse med klubbens 25. års jubilæum, der blev fejret den 6. oktober 2001, hvor Præsidenten for den Europæiske Federation, Hanne Jensbo, fra Århus-klubben modtog prisen.

I forbindelse med Aalborgklubbens 30 års jubilæum i oktober 2006 blev prisen overrakt for tredje gang, denne gang til soroptimist Johanne M. Sørensen, København.
Johanne Sørensen har med Five-O projektet arbejdet som NGO og deltaget i kvindekonferencer overalt i verden og har utrætteligt arbejdet for soroptimistbevægelsen på internationalt plan.
|
|
|