Kontakten og støtten til værestederne blev også klubbens start på at afvikle loppemarkeder. Overskud fra det første loppemarked blev sendt til værestederne.
Støtten og kontakten holdes vedlige ved at klubben sender hilsener og mails, herunder julehilsen, for at støtte og opmuntre personalet. Vi modtager også årsberetninger fra værestedet.
Vi sender donationer – større og mindre – og både i sommeren 2009 og 2010 sendte vi over 30 flyttekasser med beklædning, legetøj, sengetøj, tæpper, spil. m.v., som blev solgt fra Genbrugsbutikken i Værestedet i Tassilaq. Indtægterne går til værestedets drift.
Salg af effekterne til symbolske beløb er med til at hjælpe f.eks. bedsteforældre til at købe beklædning og gaver og bevare værdighed ved at købe frem for at få foræret.
I oktober 2007 var lederen af værestedet på besøg sammen med tre børn. Børnene besøgte bl. a. Royal Artic Line i Grønlandshavnen (som yder fritransport af varerne til genbrugsbutikken) og lederen og børnene holdt foredrag for os på Det Grønlandske Hus i Aalborg.
3. juli 2011:
Det er sommer og sommerferietid og fri fra soroptimisme - og dog: Jeg skylder jer en orientering om hvordan det står til og hvad vi gør i år.
Først vil jeg nævne, at jeg er glad for at vi igen har fået tættere kontakt med Lotte Wenstrup, som jo har "fingeren på pulsen", og der er ikke tvivl om at vi fortsætter med at støtte østgrønlænderne, som har så stort behov for hjælp.
Så kan jeg sige, at nu har det løst sig med forsendelse, så I må gerne pakke flyttekasser.
Via Lars fra Amarngivat i Tassilaq, har vi fået kontakt med værestedet Kutsada i Scoresbysund, som meget gerne vil modtage ca. 20 kasser med genbrugstøj, som de vil sælge i deres genbrugsbutik. I Kutsada er der 2 "personaler" og omkring 20 børn i alderen 5 - 13 år hver dag. Der er åbent fra 10 - 18 hver dag. Børnene får hver eftermiddag hjemmebagte boller og saftevand. Børnene beskæftiges med leg, maler, tegner. spiller Nintendo, ser DVD, strikker, hækler , syr. De er en selvejende institution. Lotte Wenstrup bekræfter, at beboerne i Scoresbysund er meget fattige og har brug for støtte.
De har fået sponsoreret forsendelse hos Royal Artic Line, og vores forsendelse skal med skib her midt i juli og kasser skal indleveres inden 12. juli. Bookingnr, AAL1078380. Jeg har 10 flyttekasser stående i kælderen, som er pakket. Hanne J. har 4 kasser, og jeg ved at der er noget tøj på vej til mig fra en veninde, som også vil hjælpe mig med at pakke. Derfor klarer jeg forsendelsen til Kutsada, regner med at det bliver den 11. juli, vi kører til Grønlandshavnen med kasserne. Hvis en af jer har en kasse stående, som er klar til at sende, så kontakt mig hurtigt. (…)
Værestedet i Tassilaq + Kulusuk og Kummiut: Vi har modtaget årsberetning 2010. Som jeg nævnte, havde de problemer med at nå at få de mange kasser åbnet, så de kunne få tøjet solgt. De har derfor i år begrænset, hvor mange kasser, de gerne vil modtage, nemlig 18 flyttekasser (3 paller).
Jeg har bestilt plads til forsendelsen, som skal indleveres mellem 9 og 16. august. Bookingnr. AAL 1070997 - vigtigt). Jeg vil spørge, om der er en af jer, der kan modtage kasser og have dem stående indtil vi afleverer på RAL??.
(…) .. gå igang med at pakke pænt tøj (alle aldre), legestøj, spil osv, så vi har noget at sende med transporten midt i august.
Jeg vil gerne koordinere hvor mange kasser vi har at sende, så send mail.
God sommer
Maja
13. juli:
Igår, den 12. juli, pakkede Sussi, Lis og jeg de sidste kasser til værestedet i Scoresbysund og afleverede 21 kasser i Grønlandshavnen (..)
Næste forsendelse er så til Tassilaq. Hanne Johannessen har tilbudt, at I kan aflevere flyttekasserne hos hende - bare stil dem i carporten, så sørger Hanne for at de bringes i sikkerhed i en container indtil de skal fragtes til Grønlandshavnen inden 16. august. Husk at personalet holder frokostpause fra kl 11.10 - 11.40 , ellers er der åbent fra 8 - 16. Inger Winther Christensen har lovet at være primus motor for denne forsendelse.
Som I ved, har vi aftalt at samarbejde med klubben i Hjørring om støtte (større omfang end genbrugstøj) fremover, specielt til kvinder og børn.
Det er de kommende PDere, der er er ansvarlige for det samarbejde, ligesom Lotte Wenstrup vil være rådgiver.
Mange sommerhilsener
Maja