Soroptimist International Aarhus

 

Walk the World 2011 i Aarhus

Glæden ved at gå - Anne Larsens peptale før Walk the World var en opfordring til alle om at finde deres egen rute.

Endnu en gang arrangerede vi sammen med Aarhus Kraka "Walk the World". Ruten var 5 km og gik gennem de smukke Marselisskove. Overskuddet gik i år til FN's skolemadprogram til børn i Burkina Faso. Anne Larsen sendte os af sted med en peptale. Læs mere her.

 

Nye medlemmer i Aarhusklubben

På decembermødet optog vi 6 nye medlemmer. Bagerst fra venstre: Konsulent Ellen Madsen, Kosmetolog Heidi Schwalbe, Gadepræst Anni L. Albæk.

Forrest fra venstre: Lægesekretær Filiz Ûsüdür, Kommunikationsrådgiver Line Tarp, Direktør Lena Trend Hansen

Integration og mentoring

Aarhusklubben har doneret kr. 10.000 til KvIK (Kvindemuseets Interkulturelle netværk af Kvinder) som arbejder for integration og mentoring i Aarhus.

Salg af AIDS-sløjfer

I de senere år har Aarhus Soroptimistklub solgt lilla AIDS-sløjfer den 1. december, som er den den internationale AIDS-dag. Klubbens medlemmer har solgt sløjfer, dåser og andre effekter for AIDS Fonden i tre butikscentre i Aarhus. I Bruuns Galleri kunne kunderne ovenikøbet et år male livet, og det blev der et farverigt værk ud af. De øvrige steder, vi har været, er Veri-Centret og City Vest. På billedet ses fra venstre Maja Kjær Pedersen, Lilja Kristin Dagsdottir og Hanne Jensbo.

Brønd til Burkina Faso

Aarhus klubben har finansieret etableringen af en brønd i en forstad til Ougadougou, hovedstaden i Burkina Faso.

Adgang til rent vand er et kæmpe problem i det meget fattige område, så brønden vil få stor betydning for sundhedstilstanden i området og også lette hverdagen for kvinder og børn, hvis opgave det er at skaffe vand til familierne.

Pengene til projektet har klubben skaffet gennem donationer fra medlemmerne, specielt fra vort ældste medlem Irma Tonsgaard.

Pumpe til Madagascar

Aarhus Soroptimistklub har bidraget til en pumpe ved et psykiatrisk hospital i Madagascar. Der hårdt brug for vand til patienterne og de ansatte. Pengene kommer fra overskuddet fra European Days 2008.

Hanne Jensbo verdenspræsident 2009 - 2011

2011 - Hanne Jensbo hyldes i Montreal som afslutniing på sine to år som verdenspræsident. Læs mere her

 

2009 - Aarhusklubbens mangeårige medlem, advokat Hanne Jensbo, er blevet præsident for soroptimister i hele verden. Ved en reception i Rosensalen på Frederiksborg Slot modtog hun som tegn på den nye værdighed kæden af den tidligere præsident Margaret Lobo fra Australien.

17 klubmedlemmer fra Aarhus deltog i festen i Hillerød og lavede under middagen en lille happening, hvor de hver især gav en lille nyttig ting til Hanne Jensbos nye sammenklappelige rejsetaske: neglefil, kryds&tværs, Fernet Branca mv.

CO2 aktiviteter i Aarhus og København

Under Marselisløbet 2010 blev informationskampagnen om CO2 besparelser med fokus på mad, transport og LED-belysning gentaget. Den meget store og synlige klimaballon ”1ton mindre” var opstillet på pladsen, hvor alle løberne kom forbi. Det hele skete i samarbejde med de Grønne Guider i Aarhus, Pro-movec og Mitsubishi, Århuus Stiftstidende, Dialog 09 Aarhus og Marselisløbet. Læs mere her.

På Antikmuseet

Grethe Ærendahl

Klubben har været på besøg på Antikmuseet i Universitetsparken. Her studerer Grethe Ærendahl en af de mange gipsafstøbninger. Se flere billeder her.

Udflugt til Friheden

I juni 2008 var Aarhus Soroptimistklub på udflugt til Tivoli Friheden.
Se flere billeder
her.